29/09/2016
Til trods for sommervejr i september, så er de fleste af os, nu også mentalt,kommet hjem fra ferie. Hjem til den vante hverdag. Der hvor vi kender tingene og deres plads. Men måske kender vi dem lidt for godt? Måske er vores hjerner blevet ”dovne”? Hvis du har prøvet at handle ind i udlandet mens du var på ferie, så ved du måske hvad jeg taler om. Som da jeg stod i et italiensk supermarked alt for længe og stirrede fascineret på det ene vaskemiddelprodukt efter det andet. Der var ikke længere de velkendte danske mærker på hylderne! Hvad skulle jeg nu vælge? Hvad vælger jeg egentlig ud fra? Farve? Duft? Økologi? Indholdslisten? Designet? Prisen? Skrifttypen på produktet? Pludselig var jeg helt vågen og til stedet i nuet… Mens jeg handlede noget så ordinært som vaskemiddel. Hjemme i Danmark har jeg tre vaskemiddelmærker jeg uden overhovedet at tænke over, automatisk hiver ned fra hylden i Netto. Det er blevet en så indgroet vane, at jeg ikke længere sætter spørgsmålstegn ved mit valg af dem. Autopiloten er slået til og det går ud over tilstedeværelse i nuet. En egenskab som er noget af det vigtigste, når vi kommunikerer. At være tilstede i nuet er ikke en mystisk spirituelt gave, men en evne der kan læres, optrænes og skal holdes ved lige – så man bliver ved med at være dygtigt til at kommunikere. ”At kalde ting noget andet” ! En simpel øvelse du selv kan prøve er “At kalde ting noget andet” end det virkeligt er. Kig dig omkring i rummet. Hvad ser du? Hvordan ser det ud? (brug ca. 30 sek. på dette) Sæt alarmen på din telefon til mindst 2 ½ minut. Op og stå ! Indtil alarmen ringer, peger du på alle mulige ting du får øje på. Gør det helt klart […]
03/11/2016
”Hurra har lige løbet en kilometer” sådan skrev en af mine tidligere kollegaer i en statusopdatering på Facebook. Jeg er ikke stolt af at indrømme det, men min første tanke var ”Hvad, synes du virkelig at det er noget at blærer sig med på Facebook? 1 km. Really?”. Nogle uger efter lagde jeg mærke til en ny statusopdatering fra samme person ”Så er dagens kilometer vel overstået” – og et smilende foto af ham. Igen tænkte jeg ”Tænk at han gider alt det besvær med løbetøj, sko, bad bagefter – for én enkelt sølle kilometer”. Naturligvis skyldtes min reaktion at JEG ikke gider tage løbetøjet på for at løbe en enkelt kilometer. 1 kilometer, for så at skulle igennem hele badeshowet med vådt hår og efterfølgende bruge tid og kræfter på tøjvask. Næ nej, så er det da meget bedre dagligt, at prøve at overtale mig selv til at komme ud på en 5 kilometer løbetur, hvor de dårlige undskyldninger alt for ofte vinder over motivationen og løbetøjet ligger fint foldet i klædeskabet – ubrugt. Det gik op for mig at det var min egen misundelse der var på spil. Misundelse over at min tidligere kollegaer var i gang med at opbygge en rutine omkring motion. Noget jeg på ingen måder har. Det er alt eller intet for mig. Misundelse over at han HVER dag fik taget sig sammen til at komme af sted. Min egen taktik havde åbenlyst ikke virket. Når jeg endelig kom af sted på en løbetur så piskede jeg mig selv til aldrig at komme ned og gå lidt, men insisterende på at samtlige kilometer SKULLE foregå i løb – så jeg med et tomatfarvet ansigt kunne nyde udstrækningen efterfølgende og føle at jeg havde opnået noget. Men opnået hvad? Og hvorfor er det så […]
21/03/2017
Hvis nogen siger ”Ta´ lige en lige en dyb vejrtrækning” så kan være en påmindelse om at noget går for hurtigt. Man lige skal slappe lidt af… komme ned i gear. Og netop det sidste er noget mange af os ønsker af få ud af eksempelvis at holde ferie. Ned i tempo. Slappe af. Lige ta’ en dyb vejrtrækning. Få luft til det der kommer. Det vi skal overskue.På mange måder er det et godt billede,- både praktisk og mentalt på det der sker når jeg arbejder med mennesker i Be by Bilsbo. Mennesker som gerne vil være bedre til at udtrykke sig, som sig selv eller foran et publikum. Det starter med en dyb vejrtrækning. Helt ned i maven. Overraskende nok, så er der mange af os som trækker vejret meget overfladisk og i brystkassen. Hvis vi også gør det lige før vi skal præsterer og måske ovenikøbet er nervøse, så er det en uhensigtsmæssig cocktail. Vi bliver anspændte i stemmen, vi får ikke ilt nok, Hjernen reagerer efter et urgammelt forsvarsmønster om at kæmpe, flygte eller fryse… og det hele afspejles desværre i kropssproget. Du kan hjælpe din krop, stemme og kropssprog. Meget enkelt. Ta’ en dyb vejrtrækning. Så får du ilt til hjernen. Den dybe vejrtrækning kan også bruges mentalt til at få fokus på det du skal. Så du er tilstede… lige nu. Hvordan trækker man så vejret dybt? Du kan i hvert fald mærke om du gør det, ved at placerer en flad hånd over navlen. Når du trækker vejret IND så bør din mave gå UD. Og når du puster ud, så sænker den sig helt automatisk. I starten skal du nok være ekstra bevidst og måske ligefrem tvinge maven til at samarbejde. Du kan med fordel også ligge dig fladt på ryggen og […]
02/02/2018
Jeg har egentlig altid smilt lidt af det tillærte metervarer-kropssprog som mange har spundet guld på at undervise i. Specielt i 90’ernes jobsamtaler hvor alle med respekt for sig selv, lærte alle de nyeste fif om, at give et meget fast håndtryk. Ofte alt, alt for hårdt. Lærte at sidde helt ude på kanten af stolen for at udstråle interesse. Lærte inde i hovedet tælle en kasse øl, to kasse øl, tre kasse øl før øjenkontakten skulle skiftes til andre deltagere i rummet. Eller at man på TV indførte det, at sidde med en kuglepen i hånden som et bevis på saglighed. Man skulle lære at være overbevisende og sælge sig selv. Det var som om hele budskabet og personligheden gik tabt i tillærte kommunikationsfif – og sådan kan det stadig føles den dag i dag. Men hvad værre er, så kan de fleste af os udmærket mærke når vi står overfor en menneske som ikke nødvendigvis tror på og mener hvad de siger. Som ofte elegant udfører en koreografi af illustrative bevægelser, der efter sigende skulle give dem større troværdighed og gennemslagskraft. Når der ud af deres mund kommer meninger der gentages som smarte mantraer. Sætninger der er kælet lidt for meget for. Eller interviewofre som har lært aldrig at svare på det de bliver spurgt om men i stedet messer deres budskaber i triader. Der ER rigtig mange ting i vores kropssprog og kommunikation som ikke er hensigtsmæssigt og som man ligeså godt kan få noget hjælp til at vænne sig af med. Der er gode generelle råd at hente – men hvis man virkelig vil flytte sig professionelt når man udkommer så kræves der ikke kun et spejl foran det man siger og måden man siger det på – men også et spejl for hvem man […]
01/07/2018
Har jeg råd til at være selvstændig? I dag har mit lille firma Be by Bilsbo 2 års jubilæum! Det fejrer jeg med en lang ferie i Italien. Jeg blev selvstændig, fordi jeg ønskede jeg mig et andet arbejdsliv. Et som gav en større frihed, flere alsidige opgaver og hvor jeg selv valgte, hvilke værdier mit firma og min undervisning skulle bygge på. Det har jeg fået! Fra broadcast konsulent i Grønland, værtstræner på Melodi Grand Prix og til at træne eksperter til at formidle deres viden på TV. Jeg er værtstræner på flere TV- og radiostationer, jeg afholder Public Speaking kurser & workshops. Jeg træner alt fra direktører til forskere og foredragsholdere og værter i stærk og troværdig kommunikation. Jeg underviser i om ord og krop hænger sammen. Arbejder med den nervøsitet, der kan være i forbindelse med at tale foran andre. Ikke en opgave er ens og der findes INGEN opskrift, som gælder for alle. Som ny selvstændig bliver jeg utrolig ofte mødt med spørgsmålet ”Hvordan går det så, har du nok at lave?”- gerne sagt med et bekymret og medlidende udtryk. Nok i forhold til hvad? Hvornår er nok, nok? Jeg har ikke så meget at lave, at jeg kan trække mig tilbage og ligge under en palme resten af min tid. Jeg har heller ikke nok til at ansætte medarbejdere. Jeg har heller ikke nok til at give mig selv lønforhøjelse… endnu. Men jeg har nok til at betale mine regninger og samtidig bruge min tid på en gåtur tirsdag formiddag med min mand. Jeg har råd til at bruge tid på frivilligt arbejde for Gadens Børn i Kolkata. Jeg har tjent nok, så jeg har råd til at efteruddanne mig det næste år, så jeg bliver ved med at være skarp. JEG ER […]
13/07/2018
Det var et højt, rungende JA i kirken efterfulgt af kaskader af ris mod det lykkelige par, i det fineste solskinsvejr. Sommerbryllup! En hyldest til kærligheden. Den slags glæde er altid rørende. Og det skal fejres! En aften, hvor glasset aldrig er tomt (… selvom det bliver tømt) – og man fester med gamle venner og møder nye mennesker. Jeg holder meget af at møde nye mennesker, især dem der er passionerede og har noget på hjerte. I en af rygepauserne mødte jeg en mand, som havde begge dele. Han var i gang med at omsætte sin friværdi og alt hvad der måtte være opsparet gennem årene, til bygge en drøm af en båd. En af den slags et fåtal i verden vil ha’ råd til at købe… Og samtidig skulle en del af forretningen gå til godgørende formål. Det var et virkelig spændende projekt, men jeg kunne slet ikke høre, hvad han sagde. Det var bogstaveligt som om, nogen proppede verdens bedste ørepropper ind i begge mine øre. Mine håndflader blev svedige, jeg var pinlig bevidst om at jeg var flakkende i min øjenkontakt og jeg fik det fysisk dårligt. Samtidig prøvede jeg, efter bedste evne, at koncentrere mig om, ikke at flygte ud af samtalen, som han var meget opsat på at beholde, i et energisk tempo. Hvorfor? Fordi han gik over min grænse! Rent bogstaveligt. Han var ganske enkelt for tæt på mig. Han overskred min intimsfære. Han var så tæt på, jeg nærmest kunne lugte min egen ånde, som et fugtigt ekko fra hans talestrøm. Jeg prøvede, hele tiden at bevæge mig lidt baglæns for at skabe en behagelig afstand, men han flyttede med. He was in my face! Jeg kan ikke fortælle dig mere om den båd, end jeg allerede har beskrevet – og det […]