Det var et højt, rungende JA i kirken efterfulgt af kaskader af ris mod det lykkelige par, i det fineste solskinsvejr. Sommerbryllup! En hyldest til kærligheden. Den slags glæde er altid rørende. Og det skal fejres! En aften, hvor glasset aldrig er tomt (… selvom det bliver tømt) – og man fester med gamle venner og møder nye mennesker. Jeg holder meget af at møde nye mennesker, især dem der er passionerede og har noget på hjerte. I en af rygepauserne mødte jeg en mand, som havde begge dele. Han var i gang med at omsætte sin friværdi og alt hvad der måtte være opsparet gennem årene, til bygge en drøm af en båd. En af den slags et fåtal i verden vil ha’ råd til at købe… Og samtidig skulle en del af forretningen gå til godgørende formål. Det var et virkelig spændende projekt, men jeg kunne slet ikke høre, hvad han sagde. Det var bogstaveligt som om, nogen proppede verdens bedste ørepropper ind i begge mine øre. Mine håndflader blev svedige, jeg var pinlig bevidst om at jeg var flakkende i min øjenkontakt og jeg fik det fysisk dårligt. Samtidig prøvede jeg, efter bedste evne, at koncentrere mig om, ikke at flygte ud af samtalen, som han var meget opsat på at beholde, i et energisk tempo. Hvorfor? Fordi han gik over min grænse! Rent bogstaveligt. Han var ganske enkelt for tæt på mig. Han overskred min intimsfære. Han var så tæt på, jeg nærmest kunne lugte min egen ånde, som et fugtigt ekko fra hans talestrøm. Jeg prøvede, hele tiden at bevæge mig lidt baglæns for at skabe en behagelig afstand, men han flyttede med. He was in my face! Jeg kan ikke fortælle dig mere om den båd, end jeg allerede har beskrevet – og det […]