Har jeg råd til at være selvstændig?
01/07/2018
Vis alle

Han var grænseoverskridende!

Det var et højt, rungende JA i kirken efterfulgt af kaskader af ris mod det lykkelige par, i det fineste solskinsvejr. Sommerbryllup! En hyldest til kærligheden. Den slags glæde er altid rørende. Og det skal fejres! En aften, hvor glasset aldrig er tomt (… selvom det bliver tømt) – og man fester med gamle venner og møder nye mennesker.

Jeg holder meget af at møde nye mennesker, især dem der er passionerede og har noget på hjerte. I en af rygepauserne mødte jeg en mand, som havde begge dele. Han var i gang med at omsætte sin friværdi og alt hvad der måtte være opsparet gennem årene, til bygge en drøm af en båd. En af den slags et fåtal i verden vil ha’ råd til at købe… Og samtidig skulle en del af forretningen gå til godgørende formål.

Det var et virkelig spændende projekt, men jeg kunne slet ikke høre, hvad han sagde.

Det var bogstaveligt som om, nogen proppede verdens bedste ørepropper ind i begge mine øre. Mine håndflader blev svedige, jeg var pinlig bevidst om at jeg var flakkende i min øjenkontakt og jeg fik det fysisk dårligt. Samtidig prøvede jeg, efter bedste evne, at koncentrere mig om, ikke at flygte ud af samtalen, som han var meget opsat på at beholde, i et energisk tempo.

Hvorfor? Fordi han gik over min grænse! Rent bogstaveligt. Han var ganske enkelt for tæt på mig. Han overskred min intimsfære.

Han var så tæt på, jeg nærmest kunne lugte min egen ånde, som et fugtigt ekko fra hans talestrøm.

Jeg prøvede, hele tiden at bevæge mig lidt baglæns for at skabe en behagelig afstand, men han flyttede med. He was in my face!

Jeg kan ikke fortælle dig mere om den båd, end jeg allerede har beskrevet – og det til trods for, vi snakkede virkelig længe. Hvor er det ærgerligt!

Jeg er ret sikker på, han slet ikke var bevidst om, at han var grænseoverskridende.

Det man kalder et ”blind spot”. Og sådan et havde han!

Hvis jeg kendte ham bedre eller han var en af mine kursister, ville jeg klart have gjort ham opmærksom på det, så han kunne undgå det. For vi kan kun arbejde med og ændre de ting, vi er bevidste om. Hvis du taler foran et publikum, skal du passe på med at gå ALT for tæt på. Der hvor du stikker hovedet helt op i folk og insisterer på modtagerens opmærksomhed. Det virker intimiderende på de fleste. Kroppen opfatter det øjeblikkelig som en truende og overvældende adfærd og du går straks i en automatisk forsvarsposition.

Blind spots er noget vi alle kan have, uanset hvor øvede vi er i at tale foran andre.

De sætter sig som dårlige vaner, vi ikke selv ved vi har, men som andre opfatter bevidst eller ubevidst og som mudrer vores budskab. De kan blandt andet findes i bevægelser, formuleringer og lyde. Det vi ikke selv kan se, kan vi ikke give vores opmærksomhed. Derfor kan det være en god idé at få en anden til at gøre os opmærksom på og spotte eventuelle blindspots – det er så ærgerligt hvis det bliver dem og ikke budskabet, der får modtagerens opmærksomhed.

p.s. Hvis den entusiastiske bådbygger skulle læse med her, så er min og mange andres intimsfære en afstand på ca. 45 cm.