Hvornår skal vi øve os i at være “på”?
03/11/2016
Hvordan er man ”på” i 2018?
02/02/2018
Vis alle

Har du styr på vejrtrækningen?

Hvis nogen siger ”Ta´ lige en lige en dyb vejrtrækning” så kan være en påmindelse om at noget går for hurtigt.
Man lige skal slappe lidt af… komme ned i gear. Og netop det sidste er noget mange af os ønsker af få ud af eksempelvis at holde ferie. Ned i tempo. Slappe af. Lige ta’ en dyb vejrtrækning. Få luft til det der kommer. Det vi skal overskue.
På mange måder er det et godt billede,- både praktisk og mentalt på det der sker når jeg arbejder med mennesker i Be by Bilsbo. Mennesker som gerne vil være bedre til at udtrykke sig, som sig selv eller foran et publikum. Det starter med en dyb vejrtrækning. Helt ned i maven. Overraskende nok, så er der mange af os som trækker vejret meget overfladisk og i brystkassen. Hvis vi også gør det lige før vi skal præsterer og måske ovenikøbet er nervøse, så er det en uhensigtsmæssig cocktail.
Vi bliver anspændte i stemmen, vi får ikke ilt nok, Hjernen reagerer efter et urgammelt forsvarsmønster om at kæmpe, flygte eller fryse… og det hele afspejles desværre i kropssproget.

Du kan hjælpe din krop, stemme og kropssprog. Meget enkelt. Ta’ en dyb vejrtrækning. Så får du ilt til hjernen. Den dybe vejrtrækning kan også bruges mentalt til at få fokus på det du skal. Så du er tilstede… lige nu.

Hvordan trækker man så vejret dybt? Du kan i hvert fald mærke om du gør det, ved at placerer en flad hånd over navlen. Når du trækker vejret IND så bør din mave gå UD. Og når du puster ud, så sænker den sig helt automatisk. I starten skal du nok være ekstra bevidst og måske ligefrem tvinge maven til at samarbejde. Du kan med fordel også ligge dig fladt på ryggen og ha en pude på maven som du skal forsøge at hæve og sænke med din vejrtrækning. Når først du har fanget teknikken, så er det nemt og du kan sagtens gøre det stående og uden at have hånden på maven.

Du kan også detoxe med hjælp fra åndedrættet. Vores lymfesystem er groft sagt kroppens kloaksystem. Du aktiverer det især ved at trække vejret fra mellemgulvet og kan med den følgende øvelse hjælpe med at rense kroppen effektivt.
Ånd ind i 5 sekunder ( begynd med 3 sekunder)
Hold vejret i 15 sekunder (begynd med 9 sekunder)
Ånd ud i 10 sekunder ( begynd med 6 sekunder)
Gentag 5 gange.

I dag bruger jeg den dybe vejrtrækning til fysisk og mentalt at være til stede. I nuet og i mig selv. I min krop og i mine tanker. Tre dybe vejrtrækninger – mere skal der ikke til, så er jeg fokuseret og klar til det jeg skal.
Jeg har læst at vi hver dag trækker vejret mellem 20.000 og 30.000 gange…så kunne vi da godt gøre os umage med bare et par stykker af dem!